fredag den 21. februar 2014

Modeindustrien og de magtfulde firmaer

Modebladet.blogspot.dk er en hjemmeside med fokus på modens tendenser og ikke mindst branchen som helhed. Det er derfor helt centralt at se nærmere på de magtfulde spillere, der er med til at styre og kontrollere udviklingen i industrien.

Modebladet vil i denne artikel komme nærmere ind på de magtfulde firmaer og deres påvirkning på både industrien og dig som forbruger.


En milliardindustri med værdifulde brands

Som det er beskrevet i artiklen her er modeindustrien en milliardforretning og det bemærkelsesværdige er, at det faktisk kun er et begrænset håndfuld firmaer der er med til at styre showet.

Det er klart, at når vi snakker mode er det vigtigt at skelne mellem tøj, parfume og smykker/ure. For mens Louis Vuitton er det mest værdifulde modebrand, er deres påvirkning begrænset til tøj, accessories og parfume.

Når det kommer til smykker og ure, er det derimod udbydere som Rolex, Omega og Cartier der er førende.

En af de klare kendetegn ved de stærke modebrands i industrien, som Louis Vuitton, Hermes, Gucci og Chanel, at de gør sig i alt fra tøj, beklædning og parfume. Altså kort sagt alt hvad der skal til for at se lækker ud som kvinde og mand.

Det betyder de rammer en rigtig bred målgruppe og har noget for enhver. Det skaber en stor kundegruppe og loyalitet, der i sidste ende er ensbetydende med magt.

Det store kundegrundlag, efterspurgte luksusvarer og loyalitet hos kunderne, er med til at give de førende brands muligheden for at præge markedet og skabe tendenser i dette.

I det omfang er de efterspurgte tøj og parfumer med til at skabe tendenser og påvirkninger i specielt den vestlige verden. Dels fordi de brands er kendt for at være gode og signalerer luksus og eksklusivitet. Dels fordi vi mennesker af natur stræber efter frihed og penge i en eller anden grad, præcis hvad disse luksusvarer symboliserer.

De billigere alternativer som H&M

At der så er kommet billigere alternativer på markedet som fx. H&M er kun rigtig positivt. Det giver nemlig en diversitet til markedet og bredere udvalg for dig som forbruger.

At firma som svenske H&M ligeledes præger modeindustrien med deres gode kvalitet og lave priser, er kun muligt fordi de har fået opbygget en rigtig stor kundegruppe på verdensplan. Noget der har ikke giver dem en top 10 placeringer over værdifulde brands, men som gør ejeren til den 10. rigeste person i verden.

Modebranchen er på alle måder interessant og spændende, alene på grund af de mange spillere og den dynamiske udvikling. Nu er du forhåbentlig blevet klogere på, hvordan de magtfulde firmaer præger markedet og bidrager til de tendenser, der skabes år efter år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar